Sommerferie 2002


Så er vi kommet hjem fra en fantastisk sommerferie. Vi har været en uge i sommerhus sammen med Benthes forældre og bror i Ho ved Blåvand.
Vi tog derned i fredags. Selv om vejret ikke varslede særlig godt den tid vi skulle være der fik vi oplevet en masse. Om lørdagen var vi i Varde Sommerland hvor vi havde en fin dag ikke den megen varme men ellers var vejret fint. Om søndagen vandrede vi op af de 170 trappetrin i Blåvandshuk Fyr. Da det blæste en hel pelikan kom vi hurtigt ned igen. For børn og barnlige sjæle var dagens store hit en stor truck fra Lego på tovet i Blåvand. Efter middag var vi i Oksbøl for at se Ravmuseet, der var meget stor og omfattende. Da billetten også gjaldt til egnsmuseet var vi inde og se udstillingen. Vi sluttede dagen på stranden ved det store Sankt Hans bål.
Mandag tog vi til Esbjerg hvor vi først så "Missing Links", en verdensudstilling om de første mennesker og deres udvikling op til i dag. Efter madpakken var vi i Fiskeri- og søfartsmuseet
Da vi nu havde set mange gode ting valgte vi tirsdag at holde fridag og i stedet prøve spabad og sauna i sommerhuset.
Onsdag var vi på strøgtur i Blåvand hvor vi først dyppede lys og herefter besøgte et bolchekogeri.
Torsdag var vi inde og se en bunkers som var lavet til udstillingssted for Atlantvolden, der skulle strække sig fra Frankrig til Norge. Om eftermiddagen var vi i svømmehallen mens de "gamle" var i Vejers. Da det var sidste aften i sommerhuset havde vi bestilt en gang "Bøf og Bowling" i Ho feriecenter.
Ind i mellem alle disse aktiviteter brugte vi megen tid på den til sommerhuset hørende tennisbane. Den blev meget brugt da det var forbudt at se alt andet fjernsyn end børnetime og Nyheder med vejret og vi havde heller ingen computer med.