Vi
ønsker alle en glædelig Jul og et godt nytår. Så er der atter gået et
år og der er sket en masse siden vi skrev julehilsner sidst.
Claus startede året på en ny arbejdsplads, det vil sige, at det
Landbocenter han arbejdede på dannede et nyt rådgivningsselskab (www.landbo-limfjord.dk)
med et Landbocenter fra Nordthy. Det bevirkede at han fik ny chef og et større
ansvarsområde, bl.a. skal han til Thy en gang om ugen og han har nu 110
IT-brugere at servicere (før var der ca. 70). Han skulle også stå for
at koble de to centre sammen i et elektronisk netværk. Han er dog stadig
meget glad for sit arbejde.
Benthe var i januar stadig lærer på Balling skole. Der stoppede hun pr.
1. marts. Senere på året var hun lærer et par måneder på en skole på
Mors. Ellers har hun brugt året til at passe hus, børn og forskellige
vikarjobs på diverse skoler i området.
Først i februar skulle Claus spille dilettant, derfor brugte han det
meste af januar på at øve. Han skulle spille en Politimester der var
glad for piger. Jakob, Anders og Benthe var i forsamlingshuset og se
hvordan far klarede sig på de skrå brædder. Det var rigtig skægt.
Efter at Anders har haft mange problemer med ørene fik han dræn i her i
foråret. Det har hjulpet meget på hans tale og balance. Han snakker nu
rigtig meget selv om det ikke altid er lige let at forstå. Han er her i
november blevet 2 år.
Jakob blev 6 år i juli og begyndte i Børnehaveklasse efter sommerferien.
Det er han meget glad for. Han synes det er sjovt at lege med bogstaver og
tal, men det er nok fordi han er rigtig god til det. Han kan næsten alle
bogstaver og er også ved at lære at regne.
Vores græsplæne var godt angrebet af mos, så i marts fik vi sået ny græsplæne.
Den er nu rigtig flot og vi er meget glade for den. Vi plantede samtidig
nye hække og andre buske i haven.
På nuværende tidspunkt er vi ved at planlægge at bygge til vores hus.
Vi regner med at byggeriet gå i gang først i det nye år, så det vil vi
fortælle meget mere om til næste jul.
I samarbejde med Benthes forældre og bror blev vi enige om at prøve
noget nyt i sommerferien. Vi havde via Internettet og FDM lejet et
sommerhus en uge i Ho ved Blåvand. Der var både egen tennisbane, sauna
og spabad. Specielt tennisbanen blev benyttet flittigt når vi ikke var på
tur i omegnen. Vi så bl.a. bunkers, Blåvand Fyr, Fiskeri og søfartsmuseet,
Udstilling om menneskets udvikling (Missing Links), Ravmuseet i Oksbøl,
Varde Sommerland og Legoudstilling i Blåvand m.m. Det var en
knaldhamrende god ferie.
Vi har været til et par koncerter i år. Først var vi til Beach Party i
Skive, hvor vi hørte Shu-bi-dua, Safri duo, Absolute
let's 80's, EyeQ, TV-2, Tørfisk, Creamy og Regina. Det
var sjovt for os alle 4 da en del af musikken også var kendt af Jakob. I
efteråret var vi så til den helt store koncert i Gl. Vrå i Nordjylland
på en MEGET våd eng. Her var det den store franske multikunstner Jean
Michel Jarre, som leverede en rigtig god koncert. Det var en mægtig
oplevelse som var alle pengene værd, selv om vi først kom derfra kl. 5
om morgenen.
I løbet af året har vi været på 2 familieture. Først var det
pinseturen hvor vi var ved Karlslunde. Hvor vi spiste pinsefrokost sammen
med Claus’ familie. Sidst i august var vi så på familietur i Ans med
Benthes familie. Her besøgte vi El-museet i Tange og oplevede mange ting
om elektricitet. Den helt store oplevelse var Nordeuropas første
gnistlaboratorium med en lyn-generator der lavede flotte lyn.
Ud over alle de nævnte ting deltager Benthe stadig i Spejderarbejdet i Rønbjerg
hvor hun er ulveleder. Derudover bruger hun en del tid på at sy tøj.
Claus er stadig kasser og webmaster i Venstres Amtsbestyrelse og formand
for Venstre i Skive-Estvad-Rønbjerg lokalforening. Desuden er han
radioamatør og sidder med i Jota-udvalget på landsplan som
KFUM-spejdernes repræsentant. I
løbet af året har vi været til bryllup ved Benthes fætter i
Nordjylland og Ediths (vores nabo) 60 års fødselsdag.
|