Syltning Opskriftsamling

Jordbær- og hindbærsyltetøj

Ingredienser

Beregn ½ kg. sukker og 1 spsk. konserveringsvæske pr. 1 kg. bær.

Fremgangsmåde

1. Skyl bærrene hurtigt og læg dem straks i en sigte. Pil haserne af.
2. Læg bærrene lagvis med den afpassede sukkermængde i en emailleret gryde eller en skål (ikke i aluminiumsgryde. Sæt dem køligt natten over.
3. Bring langsomt gryden i kog og tag den af varmen i 10 min. Gentag dette 2 gange. Fjern alt skum efter sidste opkog og rør konserveringsvæske i.
4. Tag jordbærrene op med hulske og fordel dem i skoldede glas. Kog saften ind og hæld den over. Bind glassene til efter nogen afkøling.
5. Hindbærsyltetøj laves på samme måde.
 
Jordbærsyltetøj kan nedfryses. Rør bærrene med sukker efter smag (gerne mindre sukkermængde). Ingen kogning. Hæld evt. lidt saft fra hvis der er for meget. Fordel syltetøjet i små foliebakker med tætsluttende låg. 

aug. 2001