Grill, Fisk Opskriftsamling

Rødspættefilet, med baconsvøbte asparges

Grillmetode: Glæsels

Stegetid:  i alt 10-20 min  

Sværhedsgrad: 2

Ekstraudstyr:  Foliebakke

I køkkenet forberedes:

4 store rødspættefileter
4 spsk olivenolie -  til stegning
4 spsk kærgården el. smør - til stegning
mel – til panering
1 æg – til panering

Kelloggsrasp se opskriften her under Opskrift 'menuknap', og undlad kanel.

Fiskefileterne vendes i mel, æg og til sidst i den grove krydderrasp.

Bacon svøbte asparges:
8 asparges
4 skiver bacon
1 spsk olivenolie
saft af en halv citron
1 tsk grillkrydderi - efter smag

Asparges renses og lægges i en foliebakke, hvor de marinerer i olie, citronsaft og grillkrydderiet i ca. 30 min. Baconskiverne halveres og vikles om 2 asparges ad gangen.

Ved Grillen:

Aspargessvøbene lægges på den indirekte side, så de fylder så lidt som muligt, du skal nemlig bruge den resterende indirekte plads til at færdiggøre rødspættefileterne.

På den direkte side forvarmer du foliebakken og smelter smørret og olien heri. Herefter bruner du rødspættefileterne 2 ad gangen i ca. 2 min. på hver side. Fileterne løftes ud af foliebakken og lægges på den indirekte side, og de næste fileter brunes i foliebakken. Husk ekstra fedtstof. Aspargessvøbene vendes med jævne mellemrum i den indirekte side.

De sidste fileter flyttes til den indirekte side hvor paneringen ’hærder’ under låg i ca. 4-5 min. Samtidigt fjernes foliebakken fra den direkte side og aspargessvøbene får den sidste ’finish’ direkte over de varme briketter, så bacon’en bliver rigtig sprød. Vendes jævnligt, så de ikke branker.

Serveres med nykogte kartofler, smørsovs eller en reje/asparges sauce.

Tip! Du vil snart opdage hvor meget sjovere det er at stege fiskefileter på grillen – idet al stegeos forsvinder fra køkkenet. Du kan også stege en hel del flere fisk på grillen end i køkkenet, og samtidigt holde dem varme og sprøde.

opskriften i originalformat KUN HOS DENDEK byggemarkeder, så længe lager haves.)


www.bruglaaget.dk juli. 2002