Desserter Opskriftsamling

Appelsintrifli med råcreme

Ingredienser (2 personer)

1 appelsin
2 store eller 4 små makroner
4 tsk. kirsebærvin
1 æggeblomme
1 spsk. sukker
1/4 tsk. vanille
1 æggehvide
½ dl. piskefløde

Fremgangsmåde

1. Læg 1 stor eller 2 små makroner i bunden af et portionsglas. Makronen må gerne knuses først.
2. Dryp 2 tsk. vin over.
3. Pil og del appelsinen. Skær bådene i mindre stykker.
4. Læg appelsinstykkerne over makronen og lad det trække.
 
1. Til råcremen piskes æggeblommen med sukkeret og vanillien.
2. Pisk æggehviden til skum.
3. Pisk fløden næsten stiv.
4. Æggehvideskummet og flødeskummet vendes forsigtigt i æggemassen.
5. Råcremen hældes over appelsintriflien.

nov. 1999