Desserter, Fromage Opskriftsamling

Appelsinfromage med ymer

Ingredienser (4-6 personer)

7 blade husblas
3 æg
100 g. sukker
2½ dl. ymer
1 tsk. revet appelsinskal
1 tsk. revet citronskal
2½ dl. piskefløde
3 spsk. appelsinsaft
3 spsk. citronsaft

Fremgangsmåde

1. Læg husblasen i blød i koldt vand i 5 min.
2. Pisk æg og sukker luftigt med en håndmixer eller i en røremaskine ca. 5 min.
3. Tilsæt forsigtigt ymer, appelsin- og citronskal i æggemassen.
4. Pisk fløden stiv.
5. Tag husblasen op med det vand, der hænger ved.
6. Kom ca. 2 dl. vand i en kasserolle og sæt skålen med husblasen ned i kasserollen.
7. Bring vandet i kog og smelt husblasen. Tag skålen op og tilsæt appelsin- og citronsaft og kom det ned i æggemassen under omrøring.
8. Vend flødeskummet (hold ca. 1/3 tilbage til pynt) forsigtigt ned i æggemassen.
9. Når der kan trækkes en stribe i fromagen, som bliver stående, kan den hældes op i portionsglas eller i en serveringskål.
10. Sæt fromagen i køleskab.
11. Pynt med flødeskum før serveringen.

nov. 1999