Bagværk, Kager, Højtider, Jul Opskriftsamling

Julekage med marcipan

Ingredienser

1½ dl. mælk
50 g. gær
200 g. margarine
ca. 600 g. hvedemel
1 tsk. salt
4 tsk. sukker
1 dl. ymer
1 æg
175 g. marcipan
Pynt: 25 g. hakkede mandler, der er blandet med 4 tsk. tesukker.

Fremgangsmåde

1. Mælken lunes (lillefingerprøve)
2. Gæren smuldres i skålen og den lune mælk hældes over.
3. Margarinen smeltes.
4. Salt, sukker, ymer og æg røres ud i gæren.
5. Halvdelen af melet tilsættes og røres ud.
6. Først nu tilsættes dem smeltede margarine.
7. Der tilsættes mere mel og dejen æltes sammen - den sakl være ret lind.
8. Dejen stilles til hævning et lunt sted, medens der ryddes op.
9. Dejen slås ned og deles i to dele.
10. Hver del rulles ud, så den passer i bunden af en form på ca. 25 x 30 cm.
11. Den ene del lægges i bunden af formen.
12. Marcipanen røres med lidt vand og smøres ud på dejen.
13. Den anden halvdel af dejen lægges over og trykkes til i kanten.
14. Efterhæver ca. 20 min.
15. Pensles med æg og drysses med tesukker og mandler.
16. Bagetid 25 - 30 min. ved 200 C.

nov. 1999