Egnsretter, Sønderjylland Opskriftsamling

Sønderjyske æbleskiver med svedsker

Ingredienser

2 1/2 dl mælk
15 g gær
3 æg
2 spsk sukker
200 g hvedemel
1/2 tsk kardemomme
100 g smør/margarine
300 g svedsker uden sten
flormelis

Fremgangsmåde

Udrør gæren i lidt kold mælk, tilsæt lunken mælk. Smelt og afkøl smør/margarine. Rør æggeblommerne med sukker til det bliver lyst. Tilsæt mælk, mel og kardemomme, mens der røres grundigt. Kom halvdelen af det smeltede fedtstof i dejen, og bland de stiftpiskede æggehvider forsigtigt i. Stil dejen til hævning et lunt sted ca. 20 min. Udblød svedskerne og giv dem et opkog. Kom lidt af det smeltede fedtstof i hvert hul på den varme pande. Fyld hullerne halvt med dej og kom en svedske i hvert. Hæld mere dej oveni, inden æbleskiverne vendes. Drys flormelis over ved servering.

nov 1999