Håndarbejde - Patchwork

Patchworkhjørnet.

Til venste er det crazy patchwork, som jeg synes er rigtig spændende, fordi der er så mange muligheder og alle mulige slags rester kan bruges.

I midten er der øverst en laosblomst og neden under patchwork designet på computer i Paint.

Kjolen har en bort af seminol.

 
Beklædning

Ved siden af kjolen fra før hænger et velourtørklæde i silke/viscose som jeg selv har farvet og udbrændt. Samme teknik er anvendt til dele af silkedesignet.

Den røde nederdel og tilhørende bluse i nervøs velour er syet udfra et grundmønster. Nederdelen har et dobbelt wienerlæg midtfor.

I hjørnet til højre hænger et halstørklæde vævet på rammevæv og derunder hænger hjemmelavet papir.

 
Syning og vævning

Øverst: I venstre hjørne hænger en spejderuniform, jeg har syet til Jakob. I midten hænger en farveprøvecirkel af plantefarvet uldgarn. Så er det igen et vævet tørklæde. Det smalle bånd er brikvævning.

Billedet under uniformen viser hvordan man kan bruge kædesting, grensting og kontursting.   

 
Billeder.

Imidten er det en tulipan kniplet i hvidt bomuldstråd.

Øverst til højre hænger 2 prøver på vild syning på symaskinen. Noget som jeg også synes er meget spændende. I billedet med den blå ramme er teknikken anvendt.

Det lille billede under venstre hjørne af den blå ramme er billedvævning med et fotografi af Nepals bjerge som inspiration.

 
Skulptur og etui.

På spejlet står en skultur i kobbertråd og hjemmelavet papir. Den hedder Livstræet, og bæger i stammen en jordklode og en fugl i kronen.

Til højre derfor ligger omslag i bogbinderlærred med broderier i eget design.

Foran ligger et gråt etui til al mit sygrej og et par næsten færdige grydelapper, syet i flere lag stof, hvorefter nogle af lagene igen er fjernet.